Om støtteforeningen Sæbygaards Venner

Sæbygaard er et gammelt herresæde fra 1576 med tilhørende voldanlæg, voldgrave, have og park samt parkeringsplads fælles med Sæby Golfklub.
I slottet forefindes unikt interiør, hvoraf en begrænset del er udstillet. Alt er imidlertid registreret med henblik på restaurering.

Hvem ejer Sæbygaard?
Sæbygaard ejes af fonden "Den Selvejende Institution Sæbygaard". Bestyrelsen er sammensat af repræsentanter fra region, stat, kommune, private og familien Arenfeldt, som har skænket Sæbygaard til fonden. Sæbygaard er således folkeeje og ifølge fondens vedtægter skal denne sikre offentligheden adgang til Sæbygaard samt anvende den til formål som bestyrelsen finder passende.

Hvordan kan Sæbygaard bevares?
Der er både før og efter fondens stiftelse ofret over 22 mio. kroner på restaurering af Sæbygaard. Det være sig både bygninger og udenomsarealer.
Imidlertid vil en fortsat restaurering af Sæbygaard kræve et stort beløb.

Hvordan kan Sæbygaards Venner bidrage til at bevare Sæbygaard?

Foreningen kan med sine midler bidrage til at gøre Sæbygaard kendt af offentligheden og potentielle sponsorer bl.a. ved at arrangere forskellige aktiviteter og ved at fremstille oplysningsmaterialer om Sæbygaard og dets herligheder.
Jo flere medlemmer foreningen har, jo større byrde kan den løfte for at bevare Sæbygaard.

Hvis du er interesseret i at blive medlem af støtteforeningen er årskontingentet pt. 75 kr. pr. person eller 125 kr. pr. husstand. Firmaer 250 kr.
Du kan endvidere støtte Sæbygaards Venner med et kontant støttebeløb.
Henvendelse om medlemsskab og yderligere oplysninger kan rettes til foreningens kasserer Bjarne Hansen på følgende adresse:

Bjarne Hansen
Tværgade 4
9300 Sæby
Telefon 98461121
mail kontakt@saebygaardsvenner.dk

Sæbygaards Venners bestyrelse er:

Arne Stoffersen

Formand

98461401

Erik Salling

Næstformand

98463526

Bjarne Hansen

Kasserer

98461121

Erik Olsen

 

98463368

Reinhardt Frahm

 

98462584

Sæbygaards Venners bestyrelse repræsenteres i fonden "Den Selvejende Institution Sæbygaard" af Arne Stoffersen og Erik Salling (suppleant).